| Ons Fater,whem leven in der Himmel,
 Mai din Name werden helig,
 Mai din Konigdom kommen,
 Mai din will worden,
 in der Erd und in der Himmel.
 Geven os distdag ons Brod,
 Und forgiv ons sindens,
 samme Weg als wi
 forgiv dem whem eren
 skuld to uns.
 Und test os nihte,
 men spare os fraum der Sind.
 | Usser fader,in de himmel,
 wes dain nam helig
 dain koningdum schall komme
 dain will schall wese dan,
 so upann erd als in himmel
 Giv us disdag usser brod,
 end fergiv usser schuld,
 als wi fergiv dem weh
 schuld gegn us
 End lad us nit in fersyking
 doch mak us fri fron yvel.
 | User Faderwae is in de hevel,
 din naam schal wese helliged,
 din rik schal kom,
 din wille schal schee,
 so up erd as in de hevel.
 geve us dis dag user daglig broed
 on forgeve us user skuld
 as wi forgeve dat
 af anderes.
 On late us nik wese forsoeked
 doch make us fri fran oevel
 fordat dines is de macht op de herlighed
 antil in everighed
 Amen
 | Onser Faderin de hemmen,
 Werde heliged din nam,
 Kome din rick,
 Gescheje din wil,
 Hu in de hemmen, so up de erd.
 Gev ons hidag onser daglik brod.
 Ond fergev ons onser schuld,
 Hu ok wi fergev dem
 onser schuldern.
 Ond leidde ons nit in ferseuking,
 Aver erleus ons af de yvel.
 (Als din er de rick ond de macht
 Ond de herlikhed in eeighed.)
 Amen.
 | Ůnsĕr Fadĕrĭn đă ħemmĕn,
 Werđĕ ħạlĭgĕd đin nam,
 Kwe°mĕ đin rikj,
 Găskeƕĕ đin wėll,
 Hu ĭn đă ħemmĕn, so ŭp đă erđ.
 Geƀ ůns ħidag ůnsĕr dãglĭk brḁđ.
 Ůnđ fĕrgeƀ ůns ůnsĕr skuld,
 Hu ḁk wi fĕrgeƀ đĕm
 ůnsĕr skuldĕrĕn.
 Ůnđ led ůns nĭt ĭn fĕrsȍking,
 Aƀĕr ŭtlọs ůns ăf đă ȕbĕl.
 (Alns đin ez đă rikj ůnđ đă maħt
 Ůnđ đă ħạrlĭkħạd ĭn ạwĭgħạd.)
 Amĕn.
 |